Body SDS Behandling
Det er vinter, og et nyt år er allerede godt igang.
De gode nytårsintentioner er muligvis gået lidt i glemmebogen og udenfor er det koldt og mørkt. Der er stadig lang tid til udsprungne træer og lune lyse dage, og det er nemt at føle sig energiforladt, måske endda tung og trist.
Men årstiden er undervurderet!
Naturens rytme bidrager nemlig hele året med noget vi mennesker har brug for, og læner vi os ind i alt det, hver årstid har at byde på, i stedet for at længes efter den næste, kan selv vintermørket føles magisk, givende og velgørende.
De mørke måneder giver os et velfortjent pusterum. En pause.
Tid til reflektion og restitution. Tid til at hvile og samle energi.
Når vi tør give os selv den pause, skaber det ofte positiv forvandling i vores liv.
Mine egne bedste råd til at få det allerbedste ud af vintermånederne:
- Tillad dig selv at gå lidt i vinterhi, og forvent mindre af dig selv.
- Gør alting en smule langsommere.
- Mere ro, søvn og hvile er nærende for krop og sind.
- Kom udenfor i de lyse timer og sug til dig af naturens ro, dufte og lyde.
- Gør din bolig vinterhyggelig med ekstra lune puder og tæpper, måske et lammeskind i din yndlingsstol. Og find grene og vintergækker og sæt dem i vinduerne, som tegn på, at foråret venter lige om hjørnet.
- Vend din energi lidt mere indad, skriv dagbog, evt bare enkle refleksioner over din dag, eller skriv 3 ting, du er taknemmelig for hver aften.
At skrive giver en utrolig ro og forbindelse til dig selv, klarhed og fokus.
- Lav sund, varm og nærende mad, med masser af farver og vitaminer.
- Drik varme urteteer, feks ingefær, mynte og citron.
- Læg mobilen fra dig og vær tilstede i nuet.
- Træk vejret dybt og roligt.
- Lyt til musik, lån en stak bøger på biblioteket eller tag dig en stund, hvor du bare kigger ud af vinduet og lad tankerne vandre. (og bliv overrasket over hvor mange gode ideer der dukker op!)
Så blev det maj - årets måske smukkeste måned!
Efter en lang corona vinter med afsavn og restriktioner, og et forår, der har budt på
både sol, sne, blæst og regn,
så er naturen ved at eksplodere af liv og farver.
Dagene er lyse og lange og solen varmer og varsler sommer på vej.
Og allerbedst...... verden er ved at åbne sig igen.
Ligesom alt
i naturen, der vågner op og starter påny, kan denne tid på året bruges til at se på sig selv med nye øjne.
Gå udenfor, allerhelst på bare tæer. Træk vejret, mærk luften
og duften fra de blomstrende træer, lyt til vinden og fuglene. Og mærk hvordan du er forbundet til jorden og er en del af alt. Det giver ro og lethed, både i kroppen og i nervesystemet, og mindsker stress og bekymringer.
En anden god øvelse, som jeg selv bruger mindst en gang om året, er et chek-up
på, hvordan mit liv ser ud lige nu. Sæt dig med en god kop kaffe og stil dig selv nogle af disse spørgsmål.
Er alt som det skal være, eller er der brug for justering af et eller flere områder i dit liv?
Hvilke mennesker giver dig energi og glæde?
Hvem tapper dig for energi?
Hvem
skal fylde mest i dit liv og er der nogle, du ikke har brug for længere?
Er der plads nok til dig selv i din hverdag?
Vi har allesammen mange roller at udfylde, vi er nogens barn, mor, søster, ægtefælle,
ven, kollega, nabo.....
Men allervigtigst er det jo at være sig selv, at give sig selv tid og ro til at mærke, hvordan man har det allerbedst. Hvad der skal fylde, hvad der giver glæde, inspiration og restitution. Er der
noget du mangel eller savner?
Hvordan har din krop det?
Fungerer den eller har den ondt? Er der områder, der skal have mere opmærksomhed?
Det kan bl.a handle om kost, væske, motion
og bevægelse og søvn.
Og hvordan med dine tanker?
Er der ro ind i mellem, eller kører tankerne konstant i hovedet, i et forsøg på at have styr på alting, for at være på
forkant, for at løse de situationer, du selv eller dine nærmeste står i?
Det kræver enormt meget energi at være i sine tanker hele tiden, nervesystemet har brug for ro for at fungere optimalt, så oplever
du meget tankemylder, er det en god ide at se dine mønstre efter i sømmene.
Dette er blot til inspiration. Jeg elsker selv denne øvelse, da den giver mig følelsen af selv at styre mit eget liv. Jeg bestemmer
selv- og har selv ansvar for- hvordan jeg vil have det og leve, og hvad der skal fylde i mit liv. Hvad der gør mig lykkelig og tilfreds.
Jeg kan måske ikke få alt, som jeg ønsker lige her og nu, men jeg kan begynde
at arbejde hen imod det.
Man kan nemt føle sig drevet rundt af andres energier og forventninger, af de omstændigheder man er i. Med denne øvelse kan man stoppe op og vende tilbage til sig selv. Mærke sin egen
sandhed. Være sin egen autoritet. Det giver styrke!
Så brug forårets energi til at mærke din egen indre stemme og kraft.
Så små frø af alt det, du ønsker skal vokse
og fylde i dit liv.
De bedste forårshilsner Malene
Det smukke efterår er en tid med forandring. Det bliver langsomt mørkere og koldere, og det er en oplagt tid til at søge indad og mærke efter.
Hvordan vi har det.
Lever vi det liv, vi ønsker,
Har kroppen smerter, eller føles den let og fri?
Nyder vi hverdagen, eller føles den tung og er noget, der skal overstås?
Har du en god forbindelse til din krop eller fylder tanker og uro?
En gang imellem er det sundt at bruge tid på at være stille, og give sig tid til at mærke efter om alt er, som det skal være. Om der er ro, lethed, nysgerrighed og glæde. Om der er ting, der skal ændres eller justeres.
Det er nemlig den indre ro og forbindelse til sig selv, der hjælper os igennem alle de bump på vejen, som livet giver. Det er også det, der gør os i stand til at få øje på alt det smukke og meningsfyldte i vores liv.
Det allersmukkeste findes ofte i de allermindste ting.
Og selv små justeringer i vores liv kan gøre en kæmpe forskel.