Malene Witt Kropsterapi
Om
Malene Witt Kropsterapi

Min baggrund


Jeg er oprindeligt uddannet erhvervssproglig korrespondent, men har altid helst arbejdet med mine hænder og været kreativt interesseret, så det var lidt af et fejlskud.

Interessen for krop og sind, har jeg fra min mor, der er uddannet zoneterapeut. I 1994 uddannede jeg mig, sideløbende med studierne på Handelshøjskolen, til zoneterapeut. Derefter tog jeg en overbygning (Neuromuskulær Trykteknik) hos læge og alternativ behandler, Søren Malling.

Jeg har tegnet og syet siden jeg var lille, så en 4 års designuddannelse fulgte, samtidig med at jeg havde klienter til zoneterapi / neuromuskulær massage.

Uddannelsen til Kropsterapeut ved Body SDS, havde jeg hørt og læst om, og jeg var blevet fascineret af dette danske behandlingssystem. Et system, der arbejder med det hele menneske, hvor tanker, følelser og den fysiske krop hænger uløseligt sammen.

Det var en personlig livskrise og en klog datter, der førte til min 3 års uddannelse til Body SDS kropsterapeut. De tre mest udviklende, hårdeste og bedste år i mit liv.

Siden jeg færdiggjorde min uddannelse ved Body SDS, har jeg løbende videreuddannet mig, og har deltaget i bl.a. følgende kurser:

  • Bindevævsterapi
  • Angst
  • Stress
  • ADHD og autisme
  • Strukturel zoneterapi
  • Behandling af gravide

Tilsammen har det givet mig en kæmpe selvindsigt, men vigtigst af alt; en værktøjskasse af teknikker og viden, som jeg nu bruger til at hjælpe andre.